Om os
Vi er et stort kor med over 70 sprudlende og glade sangere i alle aldre. Koret har eksisteret siden 2014 og var på det tidspunkt to kor, som blev slået sammen.
Vi synger i en tryg og rar atmosfære og gør meget ud af, at drage omsorg for hinanden. Vores korleder kalder os ”krammekoret”. Vores repertoire er meget alsidigt fra den klassiske gospelverden til de mere svedige og funky moderne sange. Udover at være det ”store” Nordsjællands Gospelkor”, som optræder i Strandvejskirken til bl.a. Gospelgudstjenester, så har vi også et mindre koncertkor, som kræver optagelsesprøve.
Koncertkoret tager jævnligt ud og spreder gospel glæde ved bryllupper, fødselsdage, barnedåb m.m. og bidrager også med en helt speciel stemning ved begravelser.
Vi er organiseret under FOF og øver i Strandvejskirken i Humlebæk ca. hver 2. torsdag.
Vores korleder
Koret ledes af skønne Susanne Wiik Kalvåg, som er en af landets absolut bedste gospelinstruktører. Susanne startede sin sangkarriere som 12 årig og har medvirket i popgruppen Kiwi & Tess, været dirigent og korleder for flere kor og nu solist i Gospel Sisters. Hun er, med sin livlige og uhøjtidelige facon, med til at skabe en fantastisk stemning på vores øveaftener.
Vores pianist
Martin Nilsson, er konservatorieuddannet og med sit dejlige humør og fabelagtige evner på klaveret, bidrager han altid til en god stemning. Salen koger, når Martin giver den gas på flygelet, og man kan ikke undgå at blive revet med.